Ramt af dårlig ledelse? Hvad gør jeg?
En lønmodtager udsat for dårlig ledelse vil umiddelbart have en tilbøjelighed til at starte med at kigge indad: ”Hvad er det, JEG gør forkert? Jeg synes da, jeg er god til mit arbejde! Hvad er det så, der går galt?”
Allerede her skal alarmklokkerne lyde. Hvis man begynder at bebrejde sig selv, bør man også forsøge at kigge udad: Er der forhold omkring mig, som ikke fungerer ordentligt? Det vil være nærliggende at tænke på ens nærmeste leder og dennes handlinger, eller for den sags skyld den overordnede ledelse. Det kan jo være, at der udøves dårlig ledelse, som influerer negativt på mig og min situation.
Det er ikke usædvanligt, at virkeligt dygtige kolleger, der er udsat for en dårlig chef, oplever at få chefen på nakken. Chefen føler sig måske truet af din gode performance, og vil gøre meget for at ”latterliggøre” dig. Chefen har nogle magtbeføjelser, som, hvor urimeligt det end kan lyde, kan få dig til at blive offer også selv om, det virker aldeles urimeligt. Den gode chef vil sørge for at velkvalificerede medarbejdere får al mulig støtte også selv om, de er fagligt dygtigere end chefen. Den rigtigt gode chef omgiver sig med medarbejdere, der er dygtigere end chefen selv. Fagligheden spiller her en stor rolle: Chefen skal være god til dét at lede, men medarbejderne skal være dygtige til det fagspecifikke.
Hvordan får man mistanke om, at man er udsat for dårlig ledelse?
Vær på vagt. Skriv ned, hvis du oplever ”for meget” af nedenstående:
Det kan virke som mange punkter at skulle forholde sig til. Men løb listen igennem og sæt et hak ved hvert forhold, som du oplever. Hvis du kan nikke genkendende til fire forhold, så vær på vagt, hvis du kan genkende seks forhold, så skal du begynde at dokumentere, som nævnt nedenfor, samt overveje de andre handlemuligheder, som omtales.
Hvad skal man så gøre som ”almindelig” lønmodtager?
Dokumentér
Hvis du kan genkende ”for mange” af ovenstående situationer, skal du sørge for at dokumentere alt hvad, der foregår. Skriv alle aftaler med chefen ned. Notér i det hele taget mistænkelige udtalelser eller for den sags skyld mistænkelige handlinger. Notér også, hvis du oplever, at det går ud over andre. Sørg altid for, at have noterne forsynet med dato og klokkeslæt. I en eventuelt senere forekommende sag vil du stå stærkt. Det er underordnet, om sagen fører til en afskedigelse, retssag, eller andet. Brug en blok eller et hefte, du har liggende i din taske, så din dokumentation ikke kan spores på en PC. Prøv at gennemgå ovenstående liste en gang i mellem, og skriv så ned, når du oplever noget.
Sig til og sig fra
Gør din indflydelse gældende. Kom med idéer til forbedring. Fortæl, hvad du ønsker at arbejde med. Vær i det hele taget aktiv i en bestræbelse på at få det bedste ud af dit arbejdsliv. Sørg for at gøre opmærksom på, hvilke arbejdsopgaver, der interesserer dig.
Hvis du bliver bedt om noget, der ikke passer dig, så sig fra. Lad være med at ”please” ved blot at acceptere og så bagefter ”rase” indvendigt. Brug spørgeteknik: Det er altid lettere at få ting igennem, hvis man spørger: ”Kunne man ikke også gøre sådan og sådan?” I stedet for blot at sige: ”Dét vil jeg ikke!” I det hele taget ”kommer man længst med chefer”, hvis man i stedet for blot at afvise en løsning, kommer med en alternativ og bedre løsning.
Allier dig med kolleger
Hvis man kommer der ud, hvor gode intentioner intet fører med sig, må man alliere sig med gode kolleger. Typisk er dette jo allerede sket. Men hvis du føler, at tingene bliver for uoverskuelige, er det på høje tid at skabe alliancer. Alene kan du hurtigt blive tromlet ned, men hvis flere står bag en ”klage”, må ledelsen tage det mere alvorligt.
Det er også mentalt vigtigt for dig, at du har nogen at snakke med problemerne om. Hvis flere kolleger har de samme oplevelser, kan I lave en plan for, hvorledes problematikkerne bør håndteres. Nedenfor fortælles om forskellige handlemuligheder.
Gå til chefen
Afhængigt af typen af problemer, så vær et par stykker, der inviterer chefen til en snak om ”samarbejdsproblematikker” eller hvad I nu vil kalde det. Fortæl sobert, hvad I oplever og kom gerne med løsningsforslag. Den gode chef vil straks tage dette alvorligt og gøre noget ved det. Den dårlige chef vil eventuelt afvise det hele! Men så er I også blevet så meget klogere på, at der er ”noget galt med” problemløsningen hos chefen.
Personalenetværk
Nogle organisationer har et personalenetværk. Hensigten er at samle kolleger op, mens der stadig er noget at samle op. Ordningen består af et abonnement hos et netværk af støtteorganisationer (Falck, psykologer, misbrugskonsulenter osv.) og nogle udpegede/valgte netværkspersoner, der under tavshedspligt hjælper en kollega med et forløb gennem disse tilbud. Initiativet til forløbet kan komme fra kollegaen selv eller fra ledelsen. Men uanset netværkspersonen måtte handle på ledelsens foranledning har han tavshedspligt, og refererer i forløbet således ikke til ledelsen og agerer ikke på ledelsens betingelser. Ordningen sigter naturligvis på alle typer af social deroute og ikke kun i relation til ens ledelse.
Hvis din organisation har et sådant netværk, så brug det.
Lokalsamarbejdsudvalg
Har din organisation et lokalsamarbejdsudvalg (LSU) eller lignende vil det være helt naturligt at bringe sagen frem her via en medarbejderrepræsentant. Ledelsen kan ikke sidde dette overhørigt og vil være forpligtet til at handle.
Gå til chefens chef
Hvid du eller I har foreholdt chefen nogle problematikker, som der ikke ageres på, så overvej at inddrage chefens chef. Det mest redelige vil være, at I har informeret jeres chef inden I gør det. Men problemet kan være af en sådan karakter, at dette ikke er muligt. Så må I gøre det uden forhåndsinformation. Her vil det igen være en god at være et par stykker.
Mange dårlige chefer sørger for at beskytte sig selv bag et skjold, hvor de eksempelvis forlanger, at medarbejderne altid går kommandovejen. På den måde forhindrer chefen, at nogle kommer med kritik af ham overfor hans egen chef. Det ses relativt ofte, at en dårlig chef gør meget ud af at være punktlig overfor egen chef, mens aftaler m. v. flyder, når det gælder medarbejdere og samarbejdspartnere. Chefens chef har et godt indtryk af din chef i denne situation, men alle andre har en anden opfattelse. Således er det meget vigtigt at få chefens chef gjort opmærksom på problemet, også selv om det kan være ”sejt”.
Gode organisationer med en ordentlig virksomhedskultur har det som princip, at det altid er legitimt at gå til chefens chef. Hvis det ikke gælder hos dig, så kan du jo foreslå denne virksomhedspolitik.
Gå til din fagforening
Når tingene spidser til (eller lidt før) vil det naturligvis være på sin plads at inddrage din fagforening eller din tillidsrepræsentant, hvis din organisation har en sådan. Her er det så vigtigt, at du ikke bare kommer med alle mulige fornemmelser, men kan dokumentere, hvad der er sket og hvornår. Hvis du ikke er begyndt at dokumentere endnu, vil fagforeningen bede dig om det. Herefter aftaler du med fagforeningen hvad, der skal gøres. Du (eller I) kan få en bisidder med til møder med chefen eller dennes chef, som gør det mere forpligtende overfor ledelsen. Hvis sagen ender med afskedigelse eller ligefrem en retssag, så står du stærkt, når fagforeningen er inddraget så tidligt som muligt.
Meld dig syg
Mange vælger at lade sig sygemelde, hvilket i sig selv kan være udmærket. Så kan sagen ende med afskedigelse grundet sygefravær. En sygemelding kan for en del også være aldeles velbegrundet, idet dårlig ledelse rent faktisk kan medføre, at man bliver syg. Nogle bliver så syge, at de må gennemgå langvarige og smertefulde sygdomsforløb på grund af stress, udbrændthed eller langvarig chikane eller mobning fra lederens side.
I disse situationer kan det komme på tale at anlægge sag mod sin arbejdsgiver, og i dag er det faktisk muligt at få tilkendt erstatning på baggrund af dårligt psykisk arbejdsmiljø.
Gå din vej
Alt for ofte opleves at problemerne spidser til i en grad, at det ikke er muligt at finde fornuftige løsninger. Så kan eneste mulighed være at tage sit gode tøj og gå. Ofte vil man gennem længere tid have søgt jobs andre steder, og hvis disse bestræbelser lykkes er det jo udmærket.
Hvis det ikke lykkes, kan man jo opsige sin stilling, hvilket dog har den ulempe, at man bliver ”idømt” fem ugers karantæne fra sin A-kasse.
Find dig ikke i dårlig ledelse! Hvis flere forsøg på at finde en løsning ikke hjælper, så må du forlade din arbejdsplads på den ene eller anden måde.